Flex Funding medinvesterer i alle EGF-garanterede lån
Lånene i Flex Invest Garanti-fonden er dækket af en garanti fra den Europæiske Garanti Fond (EGF), der i tilfælde af misligholdelse af lånet dækker 70% af restgælden og op til 90 dages skyldige renter. For at give EIF ekstra sikkerhed for, at Flex Funding også i fremtiden opretholder en sund og professionel låneformidling, medinvesterer Flex Funding A/S 10% i alle EGF-garanterede lån på Flex Fundings markedsplads.
Det betyder reelt, at de direkte investeringer i lån med en EGF-garanti indeholder en tabsgaranti på 77,78%. Derudover er der ofte supplerende sikkerheder i form af personlig kaution af ejer eller pant i aktiver. Da Flex Fundings investering ikke er dækket af tabsgarantien fra EIF, får alle investorer en ekstra vished for, at Flex Funding tror på projekterne, som de lægger op på deres markedsplads.
Net Asset Value (NAV)-beregning
NAV eller ’Net Assets Value’-beregningen viser værdien af fondens aktiver, låneandele, kontantbeholdning og påløbne renter, minus fondens gældsforpligtelser, distribution- og driftsomkostninger.